torsdag den 22. november 2012

En dag som i aften

I dag har jeg set en af de første gennemspilninger for dette års juleforestilling. Jeg må indrømme at jeg startede ud lidt skeptisk, da jeg ikke kendte halvdelen af de skuespillere som skulle være på scenen i år - men alle klarede det rigtig godt! Gode reaktioner i de givne scener, god dynamik, overraskende gode sange, et teater fyldt med energi - et stykke som de kan være rigtig stolt af, og et stykke som teateret kan være stolt af at fremvise til premieren som forestår engang i morgen.

Jeg er rigtig stolt af alle skuespillerne, og håber at jeg får muligheden og æren at arbejde lidt mere med dem, engang i det nye år, så jeg har muligheden for at overvære udviklingen af alle deres små talenter!

Tak for en super dejlig aften gutter og "gut-inder", og held og lykke med de forestående forestillinger

Kram

Emma Ervø, ungdomsrepræsentant i bestyrelsen samt deltagende i USB ledelsesteam

Ingen kommentarer:

Send en kommentar